Graduation

Jeg fik lov til at ”graduate” sammen med Senior klassen lørdag, hvilket var en rigtig fed oplevelse og meget amerikansk.. Hele graduation weekenden er der rigtig rigtig rigtig mange fester. Jeg var til 2 om fredagen, 13 om lørdagen og 7 om søndagen.. Og så om mandagen havde jeg min egen fest. Så det har været et par meget stressfulde dage, hvor jeg slet ikke har været hjemme overhovedet. 

Min Sidste Dag

På min sidste dag kørte jeg og min værtsfamilie op til Rocky Mountain National Park hvilket var helt utrolig smukt med en hel masse bjerge. Derefter kørte vi op til min værtsmor’s forældre’s hus og red på heste og havde stort set bare en skøn familiedag. Da vi kom hjem havde jeg rigtig travlt med at pakke indtil at jeg holdte en farvelfest. Min farvelfest var et åbent hus fra 18.-22, hvor 140 mennesker var inviteret, og der var rigtig rigtig mange mennesker som mødte op. Vi havde BBQ, spillede forskellige slags have spil og hyggede i det hele taget bare rigtig meget. En skøn måde at sige farvel på, synes jeg. Selvom at jeg var  på randen til at græde eller græd hver gang at jeg sagde hej og farvel. Klokken 22 blev jeg nødt til at tage af sted til lufthavnen, hvor Emma, Emma’s mor, Kerry, Emily, Rygell, Chloe, Carter og min værtsfamilie kørte mig. Selvom jeg ved, at jeg vil se dem alle sammen igen næste sommer, så var det utrolig sørgeligt og rigtig svært at sige farvel. Jeg har aldrig grædt så meget i mit liv.

Mit fly lettede kl. 1 om natten den 29. Maj fra Denver til Charlotte, North Carolina. Heldigvis mødte jeg et par søde drenge som kunne holde mig ved selskab.. Haha. Jeg spiste morgenmad og fløj så videre til Newark lufthavn (tæt på New York), hvilket er hvor jeg er lige nu. Jeg skal vente i den her lufthavn i 8 timer, og så er det så hjem til København. Så ventetiden er ret så ulidelig.. Og der er intet netværk.. Satans. 

Splittet

Såå.. I dag skete der det, at jeg fik mine fly billetter. Hvilket får det til at føles som om at hjemturen er lige rundt om hjørnet må man nok sige! Det er også begyndt at være sådan rent faktisk. Der er kun en måned tilbage fra imorgen af.. Min værtsmor begyndte at græde i dag, fordi hun ikke vil have at jeg tager hjem :) Det bliver sgu mærkeligt. Jeg har ikke lyst til at forlade USA, men på den anden side glæder jeg mig også utrolig meget til at komme hjem og sige skuiit med min familie og venner igen. Jeg er et simpelthen bare et splittet menneske.

AS AMERICAN AS IT CAN BE - PROM!

Lørdag den 21. maj vågnede jeg jo selvfølgelig op med feber og hovedpine. Og da jeg prøvede på at spise en vindrue kom den meget hurtigt op igen må man sige.. Jeg sov hele formiddagen og tog en masse piller. Fordi det kunne da simpelthen ikke passe, at jeg skulle gå glip af dagen som jeg havde været så spændt på i så lang tid! Jeg skypede med min søde moar, og hun rådede mig til at jeg skulle gå i bad og prøve på at spise lidt igen. Og bare tage lidt af gangen. Så jeg gik i bad hvilket fik mig til at få det bedre og så havde min værtsfamilie købt en masse 7ups til mig, som hjalp utrolig meget! Nå men jeg havde en frisør aftale kl. 14, så jeg tog afsted med min veninde, Kerry. Men da jeg kom hjem fra den frisøraftale så rev jeg alt sammen ud igen. Det var simpelthen så grimt, og slet ikke mig! Det var sådan en kæmpe stor krøllet knold. Større end mit hoved tror jeg! Rigtig bryllupsagtig! Føj. Så jeg kaldte på min værtssøster for hjælp, og hun prøvede alle mulige ting men vi endte bare med en fransk fletning. Hvilket jeg egentlig er glad for, fordi at ellers ville jeg være endnu mere fancy end jeg var.. Lidt for meget for millohpigen her! Nå, men det endte med at jeg havde lige pludselig rigtig travlt på grund af håret.. Så jeg skyndte mig at lægge mit make-up, og fik kjole og smykker på!

Og så kom min date, Ian og hentede mig i hans bil. Vi kørte ud til en golfklub hvor vi mødtes med omkring 30 venner, hvor vi tog billeder og gik på golfklubbens restaurant, derfra blev vi hentet af en partybus, som kørte os ud til selve festen. Det var et utrolig smukt sted som de havde lejet, og fuldstændig som i filmene med springvand og lys over alt udenfor. Og så dansede vi ellers bare i omkring 4 timer. Kun med sin date selvfølgelig.. Uden alkohol i systemet heller..

Derefter kom vores party bus og hentede os igen og kørte os over på skolen, hvor der var afterprom. Hvilket var mega fedt. De havde dekoreret gymnastiksalen til at være et kæmpe stort casino, hvor man kunne vinde rigtig mange fede præmier. Ipads, Ipods, fladskærme, penge, gavekort, dr. dre beats osv osv osv. Det varede indtil klokken 3 om natten og så var aftenen slut.

Det var en fantastisk aften, og jeg er så glad og taknemmelig for at jeg kunne deltage! Da jeg fortalte min date at jeg var syg og måske ikke kunne deltage, så var han bare rigtig sød og sagde at vi bare kunne være "dressed up" for at gå i biografen hvis jeg kunne holde til det bedre. Så det var jo enormt sødt af ham!

Mine bedste veninder!

Min dejlige foreign ven fra Sverige, Nils!

Mig og min værtssøster, Taryn! 

Mig og min date, Ian :)

Man giver hinanden blomster!

Party bus!

041512

Alt går stadig fremragende herovre, må man sige!

Vi har haft spring break, hvor min værtsfamilie tog til Disneyland, men hvor jeg valgte at blive herhjemme og være sammen med mine venner. Jeg boede hos min bedste veninde, Emma. Og hvor havde vi dog et par dejlige dage sammen. Vi kørte i limo til en countryclub, "The Grizzly Rose", i Denver, vi solbadede og festede en smule. Dejligt at komme lidt væk fra den rutineprægede hverdag. 

Prom er på lørdag, hvilket jeg er super spændt på! Prom er en dag som alle går MEGET op i! Jeg tror faktisk ikke der har været en eneste dag de sidste 2 måneder uden jeg har hørt et eller andet omkring prom. Det er kørt rigtig meget op. Det er en dag hvor alle bruger utrolig mange penge! Man har en rigtig fin lang kjole på, kører i limo, går ud på fin restaurant, og danser hele aftenen. KUN med sin date. Og nej, man tager ikke til prom uden en date. Og nej, man har ikke drukket en dråbe.. Jeg blev spurgt sidste uge af min ven, Ian. Han spurgte mig på dansk og gav mig mine første blomster nogensinde. Og nu er jeg så bare utrolig spændt. Og lidt skræmt. Jeg kommer til at se helt kongelig ud i min fine kjole. ARGH! Panik. Og jeg skal have mit hår sat op... Og make-up skal lægges.. Jeg ved ikke om jeg kommer til at kunne kende mig selv. Men nu må vi se. Flere detaljer vil sikkert komme på søndag.

I torsdags var jeg til Macklemore koncert med et par veninder, hvilket var forfærdelig fedt! 

Tennis!

I tirsdags besluttede jeg mig for at skifte fra fodbold til tennis, fordi fodbold var for seriøst og fordi jeg ikke rigtig havde det så sjovt, som jeg kunne ønske. Og så jeg ikke skulle gå i gennem 3 måneder med en sport som jeg hadede (svømning..).

Jeg valgte tennis i stedet fordi alle mine tætteste veninder spiller tennis, og så er der en meget "relaxed" stemning med musik osv. Det er helt vildt sjovt og jeg elsker det. Vi har vores første kamp på tirsdag imod rivalskolen, så det skal nok blive interessant..

Desværre flippede min værtsmor mildt sagt ud over at jeg skiftede, og råbte og skællede. Blandt mange andre ting, så spurgte hun mig hvorfor jeg overhovedet var kommet til Amerika, hvis jeg bare var en quitter og en failure. Av, jeg kan godt fortælle jer, at den sad. Jeg snakkede med min områderepræsentant om det, og hun fortalte mig at min værtsmor reagerede som hun gjorde fordi hun føler at jeg er hendes egen datter, og at hun ikke vil have sine døtre til at lave de samme fejl som hun gjorde (min værtsmor droppede college..). Nå, men det var rimelig akavet de næste par dage.. Men nu tror jeg hun har indset at hun bare skal lære at leve med det. Langt om længe.. Jeg forstår dog stadig ikke hvorfor det var så vigtigt for hende.

Ellers så er baseball sæsonen startet, hvilket jeg nyder i fulde drag. Mange synes det er en kedelig sport, imens jeg synes det er yderst interessant! Og så ser drengene heller ikke helt dårlige ud i deres uniformer. De har sådan et gentlemen-classy look. Ikke det værste i verden.

Lige for tiden stresser alle pigerne over hvem de skal have som date til prom, og om de overhovedet bliver spurgt osv. Jeg er heller ikke blevet spurgt endnu, men jeg er ikke alt for nervøs.. :) Jeg er dog lidt nervøs for at se så fin ud, som man skal.. Snart skal jeg på kjoleshopping.. De der lange kjoler... Uha, det bliver mærkeligt.. Og så skal mit hår sættes og mine negle skal lakeres.. Jeg bliver jo helt piget og damet..

I morges skulle vi sætte urene en time frem, hvilket fik mig til at indse at vi næsten lige har taget dem tilbage. Sådan føles det ellers.. Tiden er gået så stærkt! Jeg kan slet ikke rigtig forholde mig til at jeg skal hjem om 2, 5 måneder. Det er altså rigtig rigtig rigtig mærkeligt.. På den ene side er jeg rigtig klar til at komme hjem og se min familie og blive genforenet med mine venner. Men på den anden side er jeg slette ikke klar til at forlade mit nye liv herovre.

Stor pige nu...

17 år.. Jeg synes saftsuseme at det er en ordentlig mundfuld. Eller det var sådan jeg følte for sådan cirka et halvt år siden. At få kørekort lød utrolig modent.. Men nu er jeg blevet vant til at der er 15-årige børn der får deres permit, så de kan køre rundt med deres forældre i et helt år før de får deres kørekort. 15! Min lillebror er 15??!?!!? Say whaaaat?

Nå, men ja.. Jeg blev 17 år i onsdags og havde en forrygende dag med en masse opmærksomhed. I skolen var der masser af sange, masser af lykkeønskninger, doughnuts, cookies og cupcakes osv. Efter skole fik jeg lagt make-up af en professionel med min veninde, Kerry. Og så da jeg kom hjem blev jeg forkælet med en smuk og hammer lækker ugle fødselsdagskage, som min værtssøster havde lavet til lille mig. Derefter hang jeg bare lidt ud med min værtsmor.

Det skal lige siges at min værtsfamilie tog mig til middag søndag aften til en meget fin og dyr fondue-restaurant, som var en gammel bjergmine, som de havde renoveret til en lækker og hyggelig restaurant. Virkelig unikt. Vi fik alle en 4-retters middag, som blandt andet inkluderede denne yin-yang chokolade fondue, som jeg var ret så fascineret af for at sige det mildt. Smagen var heller ikke til at klage over. Overhovedet.

Torsdag aften var der pludselig et par venner udenfor min dør, som tog mig til fødselsdagsmiddag på "Texas Roadhouse".
Og så i går aftes var jeg til fødselsdagsmiddag sammen med min veninde Emma's familie. Og så bagefter troede jeg at vi skulle have girls' night med et par piger, men så blev jeg overrasket med et surprise party for alle pengene. Jeg kunne ikke forstå en hujende fis og var meget forvirret.. Men, ihh hvor var jeg glad.

Nu 4 dage efter min fødselsdag tror jeg det er sikkert at sige, at min fødselsdag er overstået.. Fejret på god amerikaner manér vil jeg sige!

Bare svømme, bare svømme, svømme svømme svømme

I morgen er den sidste dag hvor jeg vil have min badedragt på til sæsonens vigtigste konkurrence. Det er en dag som jeg har set frem til i et godt stykke tid nu. Da det er sådan at jeg har svømmet hver eneste dag, undtagen søndag, i 3, 5 måneder.. Hver eneste træning varer 2 timer, og det er bare blevet en gammel tanke det der med: "I dag skal jeg svømme.. Igen". Svømning er ikke ligefrem 'my thaaaaang' lad os sige det sådan.. Svømning er hårdt! Altså, virkelig hårdt og udmattende. Det har også været rigtig hårdt mentalt, fordi min værtsmor er træneren, hvilket gjorde det meget personligt, når hun råbte af mig. Vi har haft et par seriøse sammenstød involveret i svømning, hvor jeg alvorligt tænkte på at stoppe. Men det er noget man ikke forstår derhjemme i Danmark. I Danmark er en sport, bare en sport. Her er det MEGET intenst og er mere en livstil. Og det mener jeg. Der er så meget commitment i at dyrke en sport herovre. Det er ikke sådan noget med at man bare ikke kommer til træning en gang imellem. Nej, man kan ikke gå på ferie i midten af en svømmesæson og nej, man kan ikke blive syg! (det er totalt ens egen skyld.. ikke menneskeligt). Puha, jeg var syg en dag med en forkølelse, og min værtsmor flippede så meget ud, at det endte med at vi begge to endte i tårer. Tårer i godt 5 timer for mit vedkommende. Med det sagt, så er vi er også kommet meget tættere på hinanden. Og jeg har det rigtig godt med hende igen, det har jeg virkelig.

Min konklusion angående svømning er at jeg ikke fortryder det overhovedet, og at jeg er rigtig stolt over at have gennemført det. Jeg fortryder det ikke fordi der er så meget socialt involveret. Vi har 'teamdinner' hver gang før en konkurrence, hvor alle 55 svømmepiger er der osv.

Fra i morgen af har jeg godt 2 ugers pause før fodbold starter, hvilket er ret nervepirrende fordi min high school har et rigtig godt hold, hvor mange har committed til college med full-ride scholarships.. Og jeg vil selvfølgelig gerne på varsity-holdet. Så nu må vi se.

Broncos - Steelers!

Da min veninde, Emma, spurgte mig om jeg ville med hende til Broncos-Steelers playoff game, så var der ikke ligefrem tøven i mine tanker. Overhovedet. Godt nok, var det 175 dollars jeg ikke rigtig havde.. Men det var skam bare detaljer. Emma havde købt billeterne af hendes chef og det var FEDE pladser. 19. række lige ved endzonen. Kunne det blive bedre? Åh jo, det kunne det. Den lille detalje at Broncos bankede Steelers i overtid, er der vist ingen der kan klage over. Bortset fra mine brødre måske.. Haha! Det endelige resultat var 29-23.

Kampen startede ud med et brag, hvilket inkluderede en masse balloner, fly, skydivers, koncerter, fyrværkeri hyldest og hvad det indebærer. Mega fed stemning!!! 

Atmosfæren kan faktisk bare slet ikke beskrives. Overhovedet ikke. Det var så stort! Og så smukt. Hvis I tager jer tiden til at se dette klip fra overtiden af: http://www.youtube.com/watch?v=eXHbKuChMfA så vil I måske forstå.. Mile High stadium var i chok, indtil at alle bare UDBRØD!

Skydiving

Flyyy  

VI VAAAAANDDTTTTTT

Jul og nytår!

Først vil jeg lige starte med at sige rigtig god jul og godt nytår til alle jer derhjemme!

Jul herovre var en meget anderledes tid. Alt var simpelthen bare anderledes. Der var ikke nogen pyrus hver eneste aften, ikke nogen chokolade kalender hver eneste morgen (hvis man altså har så meget selvdisciplin..), ikke nogen and, ikke noget familie, ikke nogle af de gamle traditioner. Men hold da op hvor var der meget andet godt. Selvom jeg snakkede med mine kære familie derhjemme, savnede jeg det egentlig ikke så meget som mange udvekslingsstudenter gør. Jeg har altid haft den samme juletradition og vil stadig have det i mange år, så det var sjovt at prøve noget helt anderledes.

Juleaften tog hele familien i kirke til en midnight candlelight service, hvilket var utrolig smukt og rørende. Der var omkring 1000 mennesker i kirken, og vi alle stod med et stearinlys oppe i luften med smuk musik i baggrunden og bare en super fed atmosfære.

Juledag kom mine "bedsteforældre" hjem til os og vi åbnede gaver, spiste lækker mad og hyggede os bare med hinanden. Jeg blev helt vildt glad for gaverne! Jeg fik blandt en masse andre ting en letterman jacket, hvilket er en high school jakke.. Der kommer til at stå mit navn, årstal og alt muligt på den, og så er den jo selvfølgelig i skolens farver. Glæder mig helt vildt til at den kommer!

Over nytårsaften, tro det eller ej, så tog jeg på en Christian Conference i Denver. Jep, den mest oplagte tid til at være et shitshow... Men det var en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget. Den bedste var at tage herover.. Nå, men det var en conference over 3 dage, hvor vi boede på et mega fedt, luksuriøst hotel i Denver, så centralt det overhovedet kunne blive. Nå, men der var så mange fede mennesker! Nytårsaften gjorde vi noget som hedder flash-mob. Jeg ved ikke om i har hørt om det, men det er hvor en masse mennesker gør noget specielt, f.eks. står helt stille i 5 minutter. Nå, men vi var 1200 college/highschool studenter som tebowed på samme tidspunkt. Jeg ved heller ikke om I ved hvad tebowing er.. Men det er en MEGET stor ting herovre... Okay, så Denver Broncos' quarterback hedder Tim Tebow og han er meget, meget kendt fordi han er skide hamrende god og så er han meget kristen. Nå, men han har et specielt 'move', hvilket billedet herunder viser.

Okay, så vi tebowed alle sammen, og lavede bølgen i midten af 16th street mall, hvilket kan sammenlignes med strøget, og det var jo nytårsaften, så der var en masse ude på gaden. (vi var i nyhederne). Vi gjorde det for at få opmærksomhed, og derefter skulle vi gå rundt til random mennesker og "share our faith", meget skræmmende.. Derefter var der fyrværkeri, dog slet ikke ligeså meget som derhjemme overhovedet.. Kl. 24 var der et 5 dollar prom, hvor alle havde skørt tøj på og så dansede vi alle bare. Mega sjovt!
Btw, så kom jeg op på scenen foran 1200 collegestudents og snakkede om hvordan jeg delte min tro med de der random mennesker (kæmpe applaus, fordi jeg fik dem "til at blive kristne", mega fedt!)
Jeg snakkede også i 10 minutter foran 30 collegestudents på et andet tidspunkt om hvordan min tro har udviklet sig siden jeg kom til USA. Også meget skræmmende følelse man får, når 30 25-årige sidder og tager notater af hvad du siger...

Søndag pakkede vi mad til børn i Haiti, hvilket også var helt vildt sjovt at se hvor stor forskel man kan gøre. Vi endte med at sende 100.000 meals til Haiti, hvilket vil mætte 600.000 mennesker på 3 timer.

Mad til Haiti

Det var rimelig svært at forklare hvad den her Christian Conference gik ud på.. Men jeg udviklede mit forhold med Gud utrolig meget og kom tættere på ham. I kan se nyhederne om det ved at klikke her, hvis i lyster Tebowing Meals for Haiti

Også meget interessant ikke at holde nytår derhjemme! Ikke nogen drikken med min fulde mor og venner eller noget.. Skørt. 

Men jeg har fundet ud af, at man virkelig godt kan have det fantastisk sjovt uden alkohol. Jeg har f.eks. haft den bedste nytårsaften i mit liv uden alkohol, tro det eller ej. 

Nå, men søndag aften tog jeg på country club hvor jeg linedansede med alle mine venner, hvilket var rigtig sjovt. (jeg er begyndt at blive en cowgirl..)

Ellers er skolen startet igen, hvilket egentlig er dejligt nok så man ser alle igen. Nu er det fredag aften, og jeg har en svømmekonkurrence i morgen kl. 6 om morgenen til kl. 16... Av, den bliver ikke helt god. Så jeg smutter i seng, selvom klokken kun er 21.32.. Men i må have det godt, tak for at tage tiden til at læse om mit liv. Betyder meget!