søndag den 15. april 2012

041512

Alt går stadig fremragende herovre, må man sige!

Vi har haft spring break, hvor min værtsfamilie tog til Disneyland, men hvor jeg valgte at blive herhjemme og være sammen med mine venner. Jeg boede hos min bedste veninde, Emma. Og hvor havde vi dog et par dejlige dage sammen. Vi kørte i limo til en countryclub, "The Grizzly Rose", i Denver, vi solbadede og festede en smule. Dejligt at komme lidt væk fra den rutineprægede hverdag. 


Prom er på lørdag, hvilket jeg er super spændt på! Prom er en dag som alle går MEGET op i! Jeg tror faktisk ikke der har været en eneste dag de sidste 2 måneder uden jeg har hørt et eller andet omkring prom. Det er kørt rigtig meget op. Det er en dag hvor alle bruger utrolig mange penge! Man har en rigtig fin lang kjole på, kører i limo, går ud på fin restaurant, og danser hele aftenen. KUN med sin date. Og nej, man tager ikke til prom uden en date. Og nej, man har ikke drukket en dråbe.. Jeg blev spurgt sidste uge af min ven, Ian. Han spurgte mig på dansk og gav mig mine første blomster nogensinde. Og nu er jeg så bare utrolig spændt. Og lidt skræmt. Jeg kommer til at se helt kongelig ud i min fine kjole. ARGH! Panik. Og jeg skal have mit hår sat op... Og make-up skal lægges.. Jeg ved ikke om jeg kommer til at kunne kende mig selv. Men nu må vi se. Flere detaljer vil sikkert komme på søndag.

I torsdags var jeg til Macklemore koncert med et par veninder, hvilket var forfærdelig fedt! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar