Tennis!

I tirsdags besluttede jeg mig for at skifte fra fodbold til tennis, fordi fodbold var for seriøst og fordi jeg ikke rigtig havde det så sjovt, som jeg kunne ønske. Og så jeg ikke skulle gå i gennem 3 måneder med en sport som jeg hadede (svømning..).

Jeg valgte tennis i stedet fordi alle mine tætteste veninder spiller tennis, og så er der en meget "relaxed" stemning med musik osv. Det er helt vildt sjovt og jeg elsker det. Vi har vores første kamp på tirsdag imod rivalskolen, så det skal nok blive interessant..

Desværre flippede min værtsmor mildt sagt ud over at jeg skiftede, og råbte og skællede. Blandt mange andre ting, så spurgte hun mig hvorfor jeg overhovedet var kommet til Amerika, hvis jeg bare var en quitter og en failure. Av, jeg kan godt fortælle jer, at den sad. Jeg snakkede med min områderepræsentant om det, og hun fortalte mig at min værtsmor reagerede som hun gjorde fordi hun føler at jeg er hendes egen datter, og at hun ikke vil have sine døtre til at lave de samme fejl som hun gjorde (min værtsmor droppede college..). Nå, men det var rimelig akavet de næste par dage.. Men nu tror jeg hun har indset at hun bare skal lære at leve med det. Langt om længe.. Jeg forstår dog stadig ikke hvorfor det var så vigtigt for hende.

Ellers så er baseball sæsonen startet, hvilket jeg nyder i fulde drag. Mange synes det er en kedelig sport, imens jeg synes det er yderst interessant! Og så ser drengene heller ikke helt dårlige ud i deres uniformer. De har sådan et gentlemen-classy look. Ikke det værste i verden.

Lige for tiden stresser alle pigerne over hvem de skal have som date til prom, og om de overhovedet bliver spurgt osv. Jeg er heller ikke blevet spurgt endnu, men jeg er ikke alt for nervøs.. :) Jeg er dog lidt nervøs for at se så fin ud, som man skal.. Snart skal jeg på kjoleshopping.. De der lange kjoler... Uha, det bliver mærkeligt.. Og så skal mit hår sættes og mine negle skal lakeres.. Jeg bliver jo helt piget og damet..

I morges skulle vi sætte urene en time frem, hvilket fik mig til at indse at vi næsten lige har taget dem tilbage. Sådan føles det ellers.. Tiden er gået så stærkt! Jeg kan slet ikke rigtig forholde mig til at jeg skal hjem om 2, 5 måneder. Det er altså rigtig rigtig rigtig mærkeligt.. På den ene side er jeg rigtig klar til at komme hjem og se min familie og blive genforenet med mine venner. Men på den anden side er jeg slette ikke klar til at forlade mit nye liv herovre.