søndag den 26. februar 2012

Stor pige nu...

17 år.. Jeg synes saftsuseme at det er en ordentlig mundfuld. Eller det var sådan jeg følte for sådan cirka et halvt år siden. At få kørekort lød utrolig modent.. Men nu er jeg blevet vant til at der er 15-årige børn der får deres permit, så de kan køre rundt med deres forældre i et helt år før de får deres kørekort. 15! Min lillebror er 15??!?!!? Say whaaaat?

Nå, men ja.. Jeg blev 17 år i onsdags og havde en forrygende dag med en masse opmærksomhed. I skolen var der masser af sange, masser af lykkeønskninger, doughnuts, cookies og cupcakes osv. Efter skole fik jeg lagt make-up af en professionel med min veninde, Kerry. Og så da jeg kom hjem blev jeg forkælet med en smuk og hammer lækker ugle fødselsdagskage, som min værtssøster havde lavet til lille mig. Derefter hang jeg bare lidt ud med min værtsmor.


Det skal lige siges at min værtsfamilie tog mig til middag søndag aften til en meget fin og dyr fondue-restaurant, som var en gammel bjergmine, som de havde renoveret til en lækker og hyggelig restaurant. Virkelig unikt. Vi fik alle en 4-retters middag, som blandt andet inkluderede denne yin-yang chokolade fondue, som jeg var ret så fascineret af for at sige det mildt. Smagen var heller ikke til at klage over. Overhovedet.

Torsdag aften var der pludselig et par venner udenfor min dør, som tog mig til fødselsdagsmiddag på "Texas Roadhouse".
Og så i går aftes var jeg til fødselsdagsmiddag sammen med min veninde Emma's familie. Og så bagefter troede jeg at vi skulle have girls' night med et par piger, men så blev jeg overrasket med et surprise party for alle pengene. Jeg kunne ikke forstå en hujende fis og var meget forvirret.. Men, ihh hvor var jeg glad.

Nu 4 dage efter min fødselsdag tror jeg det er sikkert at sige, at min fødselsdag er overstået.. Fejret på god amerikaner manér vil jeg sige!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar