fredag den 27. april 2012

Splittet

Såå.. I dag skete der det, at jeg fik mine fly billetter. Hvilket får det til at føles som om at hjemturen er lige rundt om hjørnet må man nok sige! Det er også begyndt at være sådan rent faktisk. Der er kun en måned tilbage fra imorgen af.. Min værtsmor begyndte at græde i dag, fordi hun ikke vil have at jeg tager hjem :) Det bliver sgu mærkeligt. Jeg har ikke lyst til at forlade USA, men på den anden side glæder jeg mig også utrolig meget til at komme hjem og sige skuiit med min familie og venner igen. Jeg er et simpelthen bare et splittet menneske.

AS AMERICAN AS IT CAN BE - PROM!

Lørdag den 21. maj vågnede jeg jo selvfølgelig op med feber og hovedpine. Og da jeg prøvede på at spise en vindrue kom den meget hurtigt op igen må man sige.. Jeg sov hele formiddagen og tog en masse piller. Fordi det kunne da simpelthen ikke passe, at jeg skulle gå glip af dagen som jeg havde været så spændt på i så lang tid! Jeg skypede med min søde moar, og hun rådede mig til at jeg skulle gå i bad og prøve på at spise lidt igen. Og bare tage lidt af gangen. Så jeg gik i bad hvilket fik mig til at få det bedre og så havde min værtsfamilie købt en masse 7ups til mig, som hjalp utrolig meget! Nå men jeg havde en frisør aftale kl. 14, så jeg tog afsted med min veninde, Kerry. Men da jeg kom hjem fra den frisøraftale så rev jeg alt sammen ud igen. Det var simpelthen så grimt, og slet ikke mig! Det var sådan en kæmpe stor krøllet knold. Større end mit hoved tror jeg! Rigtig bryllupsagtig! Føj. Så jeg kaldte på min værtssøster for hjælp, og hun prøvede alle mulige ting men vi endte bare med en fransk fletning. Hvilket jeg egentlig er glad for, fordi at ellers ville jeg være endnu mere fancy end jeg var.. Lidt for meget for millohpigen her! Nå, men det endte med at jeg havde lige pludselig rigtig travlt på grund af håret.. Så jeg skyndte mig at lægge mit make-up, og fik kjole og smykker på!

Og så kom min date, Ian og hentede mig i hans bil. Vi kørte ud til en golfklub hvor vi mødtes med omkring 30 venner, hvor vi tog billeder og gik på golfklubbens restaurant, derfra blev vi hentet af en partybus, som kørte os ud til selve festen. Det var et utrolig smukt sted som de havde lejet, og fuldstændig som i filmene med springvand og lys over alt udenfor. Og så dansede vi ellers bare i omkring 4 timer. Kun med sin date selvfølgelig.. Uden alkohol i systemet heller..

Derefter kom vores party bus og hentede os igen og kørte os over på skolen, hvor der var afterprom. Hvilket var mega fedt. De havde dekoreret gymnastiksalen til at være et kæmpe stort casino, hvor man kunne vinde rigtig mange fede præmier. Ipads, Ipods, fladskærme, penge, gavekort, dr. dre beats osv osv osv. Det varede indtil klokken 3 om natten og så var aftenen slut.

Det var en fantastisk aften, og jeg er så glad og taknemmelig for at jeg kunne deltage! Da jeg fortalte min date at jeg var syg og måske ikke kunne deltage, så var han bare rigtig sød og sagde at vi bare kunne være "dressed up" for at gå i biografen hvis jeg kunne holde til det bedre. Så det var jo enormt sødt af ham!

Mine bedste veninder!

Min dejlige foreign ven fra Sverige, Nils!
Mig og min værtssøster, Taryn! 
Mig og min date, Ian :)


Man giver hinanden blomster!
Party bus!

søndag den 15. april 2012

041512

Alt går stadig fremragende herovre, må man sige!

Vi har haft spring break, hvor min værtsfamilie tog til Disneyland, men hvor jeg valgte at blive herhjemme og være sammen med mine venner. Jeg boede hos min bedste veninde, Emma. Og hvor havde vi dog et par dejlige dage sammen. Vi kørte i limo til en countryclub, "The Grizzly Rose", i Denver, vi solbadede og festede en smule. Dejligt at komme lidt væk fra den rutineprægede hverdag. 


Prom er på lørdag, hvilket jeg er super spændt på! Prom er en dag som alle går MEGET op i! Jeg tror faktisk ikke der har været en eneste dag de sidste 2 måneder uden jeg har hørt et eller andet omkring prom. Det er kørt rigtig meget op. Det er en dag hvor alle bruger utrolig mange penge! Man har en rigtig fin lang kjole på, kører i limo, går ud på fin restaurant, og danser hele aftenen. KUN med sin date. Og nej, man tager ikke til prom uden en date. Og nej, man har ikke drukket en dråbe.. Jeg blev spurgt sidste uge af min ven, Ian. Han spurgte mig på dansk og gav mig mine første blomster nogensinde. Og nu er jeg så bare utrolig spændt. Og lidt skræmt. Jeg kommer til at se helt kongelig ud i min fine kjole. ARGH! Panik. Og jeg skal have mit hår sat op... Og make-up skal lægges.. Jeg ved ikke om jeg kommer til at kunne kende mig selv. Men nu må vi se. Flere detaljer vil sikkert komme på søndag.

I torsdags var jeg til Macklemore koncert med et par veninder, hvilket var forfærdelig fedt!