fredag den 27. april 2012

AS AMERICAN AS IT CAN BE - PROM!

Lørdag den 21. maj vågnede jeg jo selvfølgelig op med feber og hovedpine. Og da jeg prøvede på at spise en vindrue kom den meget hurtigt op igen må man sige.. Jeg sov hele formiddagen og tog en masse piller. Fordi det kunne da simpelthen ikke passe, at jeg skulle gå glip af dagen som jeg havde været så spændt på i så lang tid! Jeg skypede med min søde moar, og hun rådede mig til at jeg skulle gå i bad og prøve på at spise lidt igen. Og bare tage lidt af gangen. Så jeg gik i bad hvilket fik mig til at få det bedre og så havde min værtsfamilie købt en masse 7ups til mig, som hjalp utrolig meget! Nå men jeg havde en frisør aftale kl. 14, så jeg tog afsted med min veninde, Kerry. Men da jeg kom hjem fra den frisøraftale så rev jeg alt sammen ud igen. Det var simpelthen så grimt, og slet ikke mig! Det var sådan en kæmpe stor krøllet knold. Større end mit hoved tror jeg! Rigtig bryllupsagtig! Føj. Så jeg kaldte på min værtssøster for hjælp, og hun prøvede alle mulige ting men vi endte bare med en fransk fletning. Hvilket jeg egentlig er glad for, fordi at ellers ville jeg være endnu mere fancy end jeg var.. Lidt for meget for millohpigen her! Nå, men det endte med at jeg havde lige pludselig rigtig travlt på grund af håret.. Så jeg skyndte mig at lægge mit make-up, og fik kjole og smykker på!

Og så kom min date, Ian og hentede mig i hans bil. Vi kørte ud til en golfklub hvor vi mødtes med omkring 30 venner, hvor vi tog billeder og gik på golfklubbens restaurant, derfra blev vi hentet af en partybus, som kørte os ud til selve festen. Det var et utrolig smukt sted som de havde lejet, og fuldstændig som i filmene med springvand og lys over alt udenfor. Og så dansede vi ellers bare i omkring 4 timer. Kun med sin date selvfølgelig.. Uden alkohol i systemet heller..

Derefter kom vores party bus og hentede os igen og kørte os over på skolen, hvor der var afterprom. Hvilket var mega fedt. De havde dekoreret gymnastiksalen til at være et kæmpe stort casino, hvor man kunne vinde rigtig mange fede præmier. Ipads, Ipods, fladskærme, penge, gavekort, dr. dre beats osv osv osv. Det varede indtil klokken 3 om natten og så var aftenen slut.

Det var en fantastisk aften, og jeg er så glad og taknemmelig for at jeg kunne deltage! Da jeg fortalte min date at jeg var syg og måske ikke kunne deltage, så var han bare rigtig sød og sagde at vi bare kunne være "dressed up" for at gå i biografen hvis jeg kunne holde til det bedre. Så det var jo enormt sødt af ham!

Mine bedste veninder!

Min dejlige foreign ven fra Sverige, Nils!
Mig og min værtssøster, Taryn! 
Mig og min date, Ian :)


Man giver hinanden blomster!
Party bus!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar