I morgen er den sidste dag hvor jeg vil have min badedragt på til sæsonens vigtigste konkurrence. Det er en dag som jeg har set frem til i et godt stykke tid nu. Da det er sådan at jeg har svømmet hver eneste dag, undtagen søndag, i 3, 5 måneder.. Hver eneste træning varer 2 timer, og det er bare blevet en gammel tanke det der med: "I dag skal jeg svømme.. Igen". Svømning er ikke ligefrem 'my thaaaaang' lad os sige det sådan.. Svømning er hårdt! Altså, virkelig hårdt og udmattende. Det har også været rigtig hårdt mentalt, fordi min værtsmor er træneren, hvilket gjorde det meget personligt, når hun råbte af mig. Vi har haft et par seriøse sammenstød involveret i svømning, hvor jeg alvorligt tænkte på at stoppe. Men det er noget man ikke forstår derhjemme i Danmark. I Danmark er en sport, bare en sport. Her er det MEGET intenst og er mere en livstil. Og det mener jeg. Der er så meget commitment i at dyrke en sport herovre. Det er ikke sådan noget med at man bare ikke kommer til træning en gang imellem. Nej, man kan ikke gå på ferie i midten af en svømmesæson og nej, man kan ikke blive syg! (det er totalt ens egen skyld.. ikke menneskeligt). Puha, jeg var syg en dag med en forkølelse, og min værtsmor flippede så meget ud, at det endte med at vi begge to endte i tårer. Tårer i godt 5 timer for mit vedkommende. Med det sagt, så er vi er også kommet meget tættere på hinanden. Og jeg har det rigtig godt med hende igen, det har jeg virkelig.
Min konklusion angående svømning er at jeg ikke fortryder det overhovedet, og at jeg er rigtig stolt over at have gennemført det. Jeg fortryder det ikke fordi der er så meget socialt involveret. Vi har 'teamdinner' hver gang før en konkurrence, hvor alle 55 svømmepiger er der osv.
Fra i morgen af har jeg godt 2 ugers pause før fodbold starter, hvilket er ret nervepirrende fordi min high school har et rigtig godt hold, hvor mange har committed til college med full-ride scholarships.. Og jeg vil selvfølgelig gerne på varsity-holdet. Så nu må vi se.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar