På min sidste dag kørte jeg og min
værtsfamilie op til Rocky Mountain National Park hvilket var helt utrolig smukt
med en hel masse bjerge. Derefter kørte vi op til min værtsmor’s forældre’s hus
og red på heste og havde stort set bare en skøn familiedag. Da vi kom hjem
havde jeg rigtig travlt med at pakke indtil at jeg holdte en farvelfest. Min
farvelfest var et åbent hus fra 18.-22, hvor 140 mennesker var inviteret, og
der var rigtig rigtig mange mennesker som mødte op. Vi havde BBQ, spillede
forskellige slags have spil og hyggede i det hele taget bare rigtig meget. En
skøn måde at sige farvel på, synes jeg. Selvom at jeg var på randen til at græde eller græd hver gang
at jeg sagde hej og farvel. Klokken 22 blev jeg nødt til at tage af sted til
lufthavnen, hvor Emma, Emma’s mor, Kerry, Emily, Rygell, Chloe, Carter og min værtsfamilie
kørte mig. Selvom jeg ved, at jeg vil se dem alle sammen igen næste sommer, så
var det utrolig sørgeligt og rigtig svært at sige farvel. Jeg har aldrig grædt
så meget i mit liv.
Mit fly lettede kl. 1 om natten den 29. Maj
fra Denver til Charlotte, North Carolina. Heldigvis mødte jeg et par søde
drenge som kunne holde mig ved selskab.. Haha. Jeg spiste morgenmad og fløj så
videre til Newark lufthavn (tæt på New York), hvilket er hvor jeg er lige nu.
Jeg skal vente i den her lufthavn i 8 timer, og så er det så hjem til
København. Så ventetiden er ret så ulidelig.. Og der er intet netværk.. Satans.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar