søndag den 26. februar 2012

Stor pige nu...

17 år.. Jeg synes saftsuseme at det er en ordentlig mundfuld. Eller det var sådan jeg følte for sådan cirka et halvt år siden. At få kørekort lød utrolig modent.. Men nu er jeg blevet vant til at der er 15-årige børn der får deres permit, så de kan køre rundt med deres forældre i et helt år før de får deres kørekort. 15! Min lillebror er 15??!?!!? Say whaaaat?

Nå, men ja.. Jeg blev 17 år i onsdags og havde en forrygende dag med en masse opmærksomhed. I skolen var der masser af sange, masser af lykkeønskninger, doughnuts, cookies og cupcakes osv. Efter skole fik jeg lagt make-up af en professionel med min veninde, Kerry. Og så da jeg kom hjem blev jeg forkælet med en smuk og hammer lækker ugle fødselsdagskage, som min værtssøster havde lavet til lille mig. Derefter hang jeg bare lidt ud med min værtsmor.


Det skal lige siges at min værtsfamilie tog mig til middag søndag aften til en meget fin og dyr fondue-restaurant, som var en gammel bjergmine, som de havde renoveret til en lækker og hyggelig restaurant. Virkelig unikt. Vi fik alle en 4-retters middag, som blandt andet inkluderede denne yin-yang chokolade fondue, som jeg var ret så fascineret af for at sige det mildt. Smagen var heller ikke til at klage over. Overhovedet.

Torsdag aften var der pludselig et par venner udenfor min dør, som tog mig til fødselsdagsmiddag på "Texas Roadhouse".
Og så i går aftes var jeg til fødselsdagsmiddag sammen med min veninde Emma's familie. Og så bagefter troede jeg at vi skulle have girls' night med et par piger, men så blev jeg overrasket med et surprise party for alle pengene. Jeg kunne ikke forstå en hujende fis og var meget forvirret.. Men, ihh hvor var jeg glad.

Nu 4 dage efter min fødselsdag tror jeg det er sikkert at sige, at min fødselsdag er overstået.. Fejret på god amerikaner manér vil jeg sige!

fredag den 3. februar 2012

Bare svømme, bare svømme, svømme svømme svømme

I morgen er den sidste dag hvor jeg vil have min badedragt på til sæsonens vigtigste konkurrence. Det er en dag som jeg har set frem til i et godt stykke tid nu. Da det er sådan at jeg har svømmet hver eneste dag, undtagen søndag, i 3, 5 måneder.. Hver eneste træning varer 2 timer, og det er bare blevet en gammel tanke det der med: "I dag skal jeg svømme.. Igen". Svømning er ikke ligefrem 'my thaaaaang' lad os sige det sådan.. Svømning er hårdt! Altså, virkelig hårdt og udmattende. Det har også været rigtig hårdt mentalt, fordi min værtsmor er træneren, hvilket gjorde det meget personligt, når hun råbte af mig. Vi har haft et par seriøse sammenstød involveret i svømning, hvor jeg alvorligt tænkte på at stoppe. Men det er noget man ikke forstår derhjemme i Danmark. I Danmark er en sport, bare en sport. Her er det MEGET intenst og er mere en livstil. Og det mener jeg. Der er så meget commitment i at dyrke en sport herovre. Det er ikke sådan noget med at man bare ikke kommer til træning en gang imellem. Nej, man kan ikke gå på ferie i midten af en svømmesæson og nej, man kan ikke blive syg! (det er totalt ens egen skyld.. ikke menneskeligt). Puha, jeg var syg en dag med en forkølelse, og min værtsmor flippede så meget ud, at det endte med at vi begge to endte i tårer. Tårer i godt 5 timer for mit vedkommende. Med det sagt, så er vi er også kommet meget tættere på hinanden. Og jeg har det rigtig godt med hende igen, det har jeg virkelig.

Min konklusion angående svømning er at jeg ikke fortryder det overhovedet, og at jeg er rigtig stolt over at have gennemført det. Jeg fortryder det ikke fordi der er så meget socialt involveret. Vi har 'teamdinner' hver gang før en konkurrence, hvor alle 55 svømmepiger er der osv.
Fra i morgen af har jeg godt 2 ugers pause før fodbold starter, hvilket er ret nervepirrende fordi min high school har et rigtig godt hold, hvor mange har committed til college med full-ride scholarships.. Og jeg vil selvfølgelig gerne på varsity-holdet. Så nu må vi se.

Broncos - Steelers!

Da min veninde, Emma, spurgte mig om jeg ville med hende til Broncos-Steelers playoff game, så var der ikke ligefrem tøven i mine tanker. Overhovedet. Godt nok, var det 175 dollars jeg ikke rigtig havde.. Men det var skam bare detaljer. Emma havde købt billeterne af hendes chef og det var FEDE pladser. 19. række lige ved endzonen. Kunne det blive bedre? Åh jo, det kunne det. Den lille detalje at Broncos bankede Steelers i overtid, er der vist ingen der kan klage over. Bortset fra mine brødre måske.. Haha! Det endelige resultat var 29-23.

Kampen startede ud med et brag, hvilket inkluderede en masse balloner, fly, skydivers, koncerter, fyrværkeri hyldest og hvad det indebærer. Mega fed stemning!!! 

Atmosfæren kan faktisk bare slet ikke beskrives. Overhovedet ikke. Det var så stort! Og så smukt. Hvis I tager jer tiden til at se dette klip fra overtiden af: http://www.youtube.com/watch?v=eXHbKuChMfA så vil I måske forstå.. Mile High stadium var i chok, indtil at alle bare UDBRØD!
Skydiving

Flyyy  

VI VAAAAANDDTTTTTT